Vær med i FBU’s nystartede forældrekor Popfuglene.
Popfuglene er et forældrekor i FBU Region Hovedstaden, som er åbent for alle forældre i omegnen af hovedstaden, som har lyst til at være med i et forældrekor med fast base i Vanløse.
Koret er ledet af en professionel korleder, og er for alle. Der undervises på mange niveauer, så hvad enten du har sunget meget eller aldrig sunget før, er du velkommen. Du kan også komme, selvom du ikke ønsker at synge, så finder vi noget slagtøj eller andet til dig.
I FBU glæder vi os over at kunne tilbyde et forældrekor for forældre med en social børnesag. Sang og musik er en vigtig kilde til trivsel og gode oplevelser sammen. Vi håber, at mange forældre både vil lære en masse musikalsk, men også menneskeligt – i samklang med en masse andre forældre.
Uncategorized
1. marts 2022
Del: