Forældrekursus 2025
FBU ForældreLANDSforeningen inviterer medlemmer på forældrekursus i weekenden den 27-28. september 2025. Forældrekurset holdes på Vissenbjerg Storkro på Fyn.
FBU’s forældrekursus er for forældre med en social børnesag, herunder forældre til anbragte børn, samt øvrige, som er interesseret i FBU’s støtte til forældre med en social børnesag. Kurset er med overnatning, og der vil være en masse forskellige temagrupper og workshops, samt gode oplevelser sammen med andre forældre.
Der er et begrænset antal pladser på FBU’s forældrekursus, og der har i år været særlig stor interesse for deltagelse. Alle pladser er derfor fordelt. Hvis du ikke nåede at tilmelde dig indenfor tilmeldingsperioden, så kan du ringe til FBU’s socialfaglige konsulent Louise Brydov på tlf. 30 80 99 76. Så vil hun se om det er muligt at finde en plads til dig.
