Er du forælder til en ung med udviklingshandicap og/eller autisme, og har din familie erfaring med overgangen fra anbringelsessted til botilbud? Så har du en vigtig viden, som nogle forskere gerne vil tale med dig om.
Uddannelsesstederne Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskole, som uddanner pædagoger og socialrådgivere er i gang med at forske i, hvordan der skabes gode overgange for unge, når de skal fra et anbringelsessted til et bosted. Forskningsprojektet Sammen om voksenlivet er støttet af NUBU (Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge.) FBU hjælper forskerne i NUBU med at komme i kontakt med forældre, fordi det er vigtigt, at forældres erfaringer med anbringelse inddrages i forskningen.
Forskerne vil gerne interviewe dig om dine erfaringer som forælder.
Cecilie K. Moesby-Jensen er en af forskerne, og hun vil meget gerne i kontakt med dig. I første omgang til en telefonsnak om, hvorvidt det er noget for dig at være med i et interview. Du kan kontakte Cecilie på tlf. nr. 72 48 18 40 og mailen ckmj@pha.dk.