FBU Region Midtjylland holder forældrecafé
FBU Region Midtjylland holder forældrecafé med Halloween tema i Fristedet i Viborg den 1. november 2023 kl. 19-21. Adressen er Fælledvej 9, 8800 Viborg. Der er parkering ude foran.
Lokalforeningen vil gerne invitere medlemmer og andre interesserede til en forældrecafé. Caféen er for dem, som er forælder til et anbragt barn, pårørende til et anbragt barn eller en fagperson med interesse for området, og i caféen vil der være plads til at mødes i mindre grupper og tale om den svære og sårbare situation, det kan være, når man er forælder eller pårørende til et anbragt barn.
Tilmelding er ikke nødvendigt, men hvis du har spørgsmål til arrangementet eller andet, er du velkommen til at skrive til formanden for foreningen på mail: lbugtrup@fbu.dk.
Håber at se jer.