Alle indlæg af fbu2018

Frivillig eller tvangsmæssigt anbringelse – spørgsmål og svar fra FBU´s brevkasse

Kære brevkasse

Vi er kommet i den situation, at kommunen mener, at vores barn skal anbringes. Vi har en lille dreng på 3 år, som er en rigtig krudtugle. Børnehaven siger, at de ikke kan styre ham og det alvorligste er, at han er meget voldsom overfor de andre børn. Det kan vi slet ikke genkende. Når vi er sammen med venner og familie, som også har børn, går det fint, syntes vi.

Vi har mange spørgsmål i denne forbindelse. Men allerførst vil vi gerne vide noget om, hvad forskellen er på en frivillig og tvangsmæssig anbringelse.

Vi hører fra andre, at vi har meget at skulle have sagt, og at vi får mere samvær, hvis vi siger ja til en anbringelse end hvis kommunen fjerner vores dreng ved tvang. Så det er vi blevet rigtig bange for.

Hilsen Bettina og Peter

 

Kære Bettina og Peter. Tak for jeres henvendelse til FBU´s brevkasse

Vi har talt sammen i telefonen om alle de mange spørgsmål, som er i spil, når en kommune mener, et barn skal anbringes.

Det vil næsten kræve et helt FBU – NYT at skrive om det i brevkassen. Derfor har vi aftalt, at jeg svarer skriftligt på jeres spørgsmål om, hvad forskellen på en frivillig og en tvangsmæssig undersøgelse er.

Anbringelse udenfor hjemmet er en meget indgribende foranstaltning, og lovgivningen beskriver grundigt forældre og børns rettigheder ligesom den stiller tydelige krav til kommunens sagsbehandling og inddragelse af forældre, børn og unge.

Den principielle og juridiske forskel på en anbringelse med og uden samtykke

Ved en aftalt anbringelse er forældrene med til at bestemme, at barnet skal være anbragt udenfor hjemmet. De giver deres samtykke hertil.

Ved en tvangsanbringelse bestemmer børn og unge – udvalget, at barnet skal være anbragt, uanset forældrenes samtykke.

I forbindelse med møder i børn og unge-udvalget har forældrene ret til gratis advokatbistand.

Forældre skal have et tydeligt grundlag at beslutte ud fra

Forud for anbringelsen skal kommunen udarbejde en handleplan for barnets anbringelse i samarbejde med forældrene og barnet.

Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse (§50- undersøgelse) af barnet eller den unges forhold.

Hvad nu hvis vi ikke kan genkende vores situation i § 50 undersøgelsen og handleplanen?

Hvis forældre er i tvivl, om de skal give deres samtykke og i tvivl om, hvorvidt der vil være grundlag for en tvangsmæssig anbringelse, har de gennem et nej til samtykke mulighed for at få prøvet kommunens faglige vurdering og skøn. Det sker ved, at indstillingen om tvangsmæssig anbringelse forelægges børn og unge – udvalget til afgørelse. Og forældrene får ret til gratis advokatbistand i forbindelse med sagens behandling.

Kort opsummering

Kommunens arbejde i forbindelse med anbringelsen og forældres rettigheder og muligheder for inddragelse og medvirken samt samvær og kontakt er principielt de samme, uanset om anbringelsen finder sted med eller uden samtykke. Forskellen mellem frivillig anbringelse og tvangsmæssig anbringelse viser sig ved, at sagen skal op i børn og unge – udvalget, og at der tilbydes advokat.

Når forældre sammenligner sig med andre, kan der være forskelle i deres muligheder for medvirken og inddragelse og for samvær og kontakt med barnet. De forskelle kan være begrundet i formålet med anbringelsen og i barnets eller forældrenes forhold og ikke i, om der er tale om en frivillig eller tvangsmæssig anbringelse. (FBU-NYT 2015, Lene Jørgensen, socialrådgiver)